I lighed med alle andre skoler skal vi offentliggøre slutmål og delmål for en række af skolens fag. For mange fags vedkommende vil udgangspunktet være de såkaldte Fælles Mål givet af Undervisningsministeriet.
Du kan læse skolens målformuleringer for de nedenstående fag: test
Med nedenstående særlige bemærkninger om arbejdsformer, progression og de særlige dimensioner, der knytter sig til værdigrundlaget tilslutter Bernadotteskolen sig slutmålet, som det er formuleret i Fælles Mål i faget dansk. Bernadotteskolen arbejder også efter delmål, der svarer til Fælles Mål-formuleringernes trinmål efter 2. og 6. klassetrin. Også de dertil hørende undervisningsplaner kan Bernadotteskolens tilslutte sig med de modifikationer, der følger af ovennævnte.
Fælles Mål for faget dansk kan direkte tilgås ved at klikke her.
Bernadotteskolen har gennem det meste af sin historie arbejdet med danskfaget inden for det såkaldte x-timebegreb (se definitionen heraf i Skoleplanen på skolens hjemmeside), som både giver mulighed for fagintegration og for tværfaglige arbejdsformer. Denne placering knytter danskfaget til klasselærerfunktionen indenfor det udvidede undervisningsbegreb, som fra starten har været særkende for Bernadotteskolen. Det betyder, at skolen anerkender og på mange planer opdyrker den realitet, at børn ikke kan lade være med at lære. Børn lærer også, når de ikke ”har fag”, de lærer af hinanden og af de voksne, i og uden for timerne, de lærer af samværsformer og sociale og kulturelle mønstre i hverdagen, både i og uden for skolen. Eleverne på Bernadotteskolen har naturligvis ”fag”, jf. Skoleplanen, men det gælder for danskfaget såvel som for andre fag, at kundskaber og færdigheder tilegnes af mange forskellige veje, som ikke umiddelbart minder om skolefag i traditionel forstand.
I det følgende nævnes nogle af de vigtigste af disse veje, når det gælder dansk.
Fællestimer
På alle klassetrin spiller den enkelte klasse hvert år mindst én gang ”fællestime”, dvs. et teaterstykke (eller dramatisk opførelse) med andre klasser, forældre og andre indbudte gæster som publikum. Oftest er der tale om et hjemmeskrevet stykke, men der kan også være tale om en bearbejdning med et teaterstykke, en skønlitterær tekst eller et eventyr som forlæg. Arbejdet med fællestimen foregår hovedsageligt i x-timerne og strækker sig normalt over 3-4 uger. Klasselæreren (som normalt også er dansklæreren) er den hovedansvarlige, men samarbejder alt efter forholdene i forskellig grad med andre lærere og pædagoger.
Både det talte og det læste og det skrevne sprog indgår på selvfølgelig måde i hele processen, ligesom området ”sprog, litteratur og kommunikation” også helt naturligt gør det. Man kan uden vanskelighed pege på elementer indenfor stort set alle Fælles Mål-formuleringerne, som tilgodeses og opdyrkes på en særlig måde gennem Bernadotteskolens fællestimeinstitution. Hertil kommer, at fællestimerne udgør et meget vigtigt forum for det pædagogiske arbejde med klassen som et ”fællesskab af individualister”. Heri er det principielt er vigtigt, at alle inddrages og tildeles roller, som både udvikler den enkeltes selvstændighed og den enkeltes ansvarlighed overfor fællesskabet, og dette sker med den mundtlige fremstilling som et primært medium.
Praktikordninger og lejrskoler
Bernadotteskolens praktikordninger er beskrevet i Skoleplanen. I forbindelse med skolepraktikken i 5. kl., landbrugspraktikken i 7. kl. og socialpraktikken i 8. kl. skrives der rapporter om praktikopholdet – mest omfattende naturligvis om den 4 ugers socialpraktik. I forbindelse med rapporterne laves der f.eks. spørgeskemaer, små undersøgelser, foldere, udstillinger samt fremlæggelser for forældre, ofte ved hjælp af de muligheder, der findes i IKT. Ud over træningen i at meddele sig via det skrevne sprog i den efterfølgende rapport byder praktikopholdet også på den særlige udfordring det kan være at kommunikere med mennesker i andre sociale og kulturelle miljøer og med andre forudsætninger i det hele taget. Også i forberedelserne til praktikken indgår sproget – både det talte og det skrevne – på naturlig måde. Det kan være gennem bøger, artikler, visuelle medier, indkaldte gæstelærere mv.
Tilsvarende gælder i forskelligt omfang efter forholdene for de lejrskoler, der afholdes hvert andet år.
Virkeliggørelse af demokratiske værdier i skolens hverdag
I Bernadotteskolens formålsparagraf hedder det bl.a.:
Skolens skal søge at bidrage til bedre forståelse mellem mennesker og nationer ved, at der søges skabt samarbejde mellem alle grupper i skolen, store og små elever, børn og voksne, drenge og piger, teoretisk begavede og praktisk begavede, danske og udenlandske børn osv., og ved en tilrettelæggelse af såvel skolemiljøet som undervisningsstoffet, der tilsigter samarbejde, medmenneskelighed, demokratisk indstilling og mellemfolkelig forståelse.
Denne stærke forpligtelse til at virkeliggøre demokratiske værdier i dagligdagen udfolder sig på talløse måder – gennem samtaler, konfliktløsning, gennem elevrådsarbejdet og møder i uformelle fora og - som den fundamentale forudsætning herfor - gennem pleje af det, man i mangel af et bedre udtryk kan kalde en ”samværskultur”. Heri spiller først og fremmest det talte sprog en helt afgørende rolle, og den stadige træning i at indgå i en demokratisk dialog har (udover de indlysende menneskelige kvaliteter) også en danskfaglig side: udvikling af sprog og begreber, skærpelse af argumentationsevnen, evnen til at lytte osv.
Det internationale perspektiv
Selvom det umiddelbart måske ikke står centralt i en snævert forstået danskfaglig sammenhæng, skal det afslutningsvis fremhæves, at Bernadotteskolens bestræbelser generelt må ses i lyset af den internationalistiske forpligtelse, der er indskrevet i skolens formålsparagraf. Dermed anskuer vi faget dansk som en beskæftigelse med vores sprog og vores kulturelle forudsætninger med det perspektiv, at vi gennem denne beskæftigelse skal blive bedre skikket til at leve i en verden sammen med andre og deres sprog og deres forudsætninger.
For faget matematik følger vi slutmål og delmål, som de er beskrevet i Fælles Mål - klik her for at læse nærmere.
Skolen har for faget engelsk valgt at tilslutte sig Fælles Mål, således som disse mål er formuleret i Fælles Mål 2009 - Engelsk; klik her for at læse nærmere.
Hertil kommer, at skolen på grund af sin internationale status og sin deraf følgende todelte struktur i en dansksproget og en engelsksproget afdeling, allerede fra 1950erne har skønnet det nødvendigt og ønskeligt at introducere engelsk i den danske afdeling helt fra skolestart i 1.klasse. Dette bør ses som en imødekommelse af behovet for kommunikation børnene i de to afdelinger imellem i frikvarterer, ved fællestimer og andre fælles arrangementer, og også som en iagttagelse af, at engelsk i en række forskellige former er en del af børnenes sproglige univers: tv, musik, computere, tøj, plakater, blade, aviser og reklamer. Engelsk som sprog vil således vække børnenes naturlige nysgerrighed, og det inden for områder, som de er optagede af i deres hverdag.
De grundlæggende principper for engelskundervisning i indskolingen er i høj grad præget heraf, idet udgangspunktet for undervisningen tages i deres nære omgivelser og blandt temaer, børnene i forvejen er interesserede i:
- hjemmet og dets omgivelser,
- familiemedlemmer,
- skolen, ude som inde,
- kroppen,
- tøj og udstyr,
- farver og former,
- dyr og deres omgivelser (zoo, landbrug, kæledyr),
- mad,
- traditioner,
- mennesker i andre lande, spec. engelsksprogede,
- tal og årstider, måneder, dagenes navne etc.
De nævnte områder kan siges at udgøre fundamentet for en række af de trinmål, der er beskrevet for 4. klassetrin i faghæftet (s. 14), hvor det hedder, at ”Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- forstå sætninger og udtryk i forbindelse med med nære og genkendelige emner…,
- svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole,
- deltage i sproglege og små rollespil,
- have et grundlæggende ordforråd …,
- udtale de engelske ord, der arbejdes med,
- kende til ental og flertal,”
samt ikke mindst at
- ”turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til,
- anvende enkle kommunikationsstrategier …”.
I lektionerne arbejdes der med varierede metoder, der taler til forskellige side af børnenes sanser og udtryksformer: lege ( med ord, genstande, relationer mellem dem), sange, tegne/klippe/klistre, egne billeder og illustrationer, små skuespil, diverse spil (billedlotteri, terningspil), sproglige hierarkier i form af bogstav/lyd, ord/udtale/betydning, og endelig skrivning af enkeltord og små sætninger.
Med nedenstående særlige bemærkninger, der vedrører arbejdsformer, progression og særlige dimensioner i undervisningen, der knytter sig til værdigrundlaget (se Vedtægternes § 2 samt Skoleplanen), tilslutter Bernadotteskolen sig slutmålformuleringerne i Fælles Mål for Fysik/kemi, Biologi og Geografi , og delmålformuleringerne svarende til Fælles Måls trinmål for 7/8 klassetrin og 9. klassetrin og de dertil hørende læseplaner (undervisningsplaner) - klik på det enkelte fag for at komme til Fælles Mål for faget.
I Bernadotteskolens skoleplan optræder natur/teknik, som udgør en slags forudsætning for den senere undervisning i de naturvidenskabelige fag, ikke som selvstændigt fag på skemaet i bh.kl.-6.kl. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke ”har” dette fag. De særlige, naturfaglige områder, der indgår i ”natur/teknik” indgår sammen med andre orienteringsområder (som historie, samfundsfag mv.) samt faget dansk i ”x-time”-begrebet. Bernadotteskolen tillægger den eksperimenterende tilgang til emnerne stor betydning, og det betyder at også skolens værkstedsundervisning bliver relevant for området. Det indebærer, at fagene på disse klassetrin ofte er integrerede med hinanden, at selve den ydre ramme om disse fag er en anden end i et traditionelt, fagopdelt skema. Det betyder også, at målformuleringerne og de dertil hørende undervisningsplaner i denne del af skoleforløbet må forstås som pejlemærker og et udgangspunkt for en kritisk refleksion over valg af indhold og metoder, snarere end som en rigid programmering af et indhold, der i detaljer kan afstemmes med de tilsvarende mål og planer i folkeskolen. Det fortolkningsrum for den enkelte lærer og klasse vi hermed opererer med, bliver derfor større, fordi vi mener, at den frihed der er forbundet hermed giver bedre betingelser for engagement og udvikling.
Dette grundsynspunkt bag Bernadotteskolens fagstruktur danner en vigtig forudsætning for undervisningen på 7.-9. klassetrin, hvor undervisningen i fagene biologi, geografi og fysik/kemi foregår mere fagopdelt.
P-fag
P-fag er Bernadotteskolens betegnelse for de musisk-æstetisk-praktiske fag, hvor en række værksteder udgør kerneområderne. Bogstavet P står historisk for "praktisk-produktivt arbejde", men nu om dage bør vi nok føje musisk og æstetisk til som karakteriserende begreber, for at understrege den fremtrædende rolle sanserne spiller i P-værkstederne.
P er obligatorisk i 1.- 10.kl. I 1.-2.kl. er faget organiseret som "Lille-P" i et enkelt værksted. I 3.- 10.kl. som "Store-P", hvor eleverne på tværs af klasserne kan vælge mellem en række forskellige værkstedstilbud, p.t
- Tegning/maling
- Keramik
- Træ/metal
- Køkken
- Tekstil
- Musik
- Multiværksted
Værksteder vælges for et halvt år ad gangen. I 3.-7.kl. har den enkelte elev 2 værkstedsgange om ugen (2+2 eller 2+3 lektioner). Det tilstræbes, at alle elever får prøvet samtlige værksteder i løbet af 3. og 4. kl.
I 8.-10.kl. er der én værkstedsgang på 3. lektioner om ugen.
For hele P-området er hovedformålet at bevare og udvikle den enkelte elevs skabertrang og skaberglæde. Det er bestræbelsen at udvikle et alsidigt kendskab til materialer og teknikker på de enkelte værksteder i forhold til den enkelte elevs forudsætninger.
Rationalet bag Bernadotteskolens P-ordning kan i øvrigt ikke udtrykkes i sædvanlige mål- og planformuleringer, idet hele området efter skolens opfattelse er en kompleks helhed, hvori der udover almenpædagogiske opfattelser også indgår overvejelser af organisatorisk og personel art, kombineret med et særligt kultursyn. Grundtrækkene i dette er beskrevet i artikel af skolens tidligere leder, Lars Stubbe Teglbjærg, Skabende arbejde, som der hermed henvises til - klik her.
Sidst ændret september 2009 af PR